Lavenergihuse og passivhuse

lavenergihus - oneroom.jpg
 
 

Lavenergihus

Vi kender sikkert alle problematikken. Klimasnakken går, og vi vil alle gerne kunne snakke med. Der er så mange forskellige, små tiltag man efter sigende kan gøre for at bringe sit energiforbrug ned og tænke på miljøet. Men selvom disse tiltag er helt valide, kan man gå hen og få tanken om, hvor meget det egentlig nytter, når det store energiforbrug som selve huset har, ser ud til at modvirke forsøget. Det optimale ville jo være, hvis hele hjemmet var miljøvenligt, men er det overhovedet muligt?

Det er det naturligvis!

Hos oneroom har vi enestående kompetencer, når det kommer til at bygge lavenergihuse. Alle husene er bygget op omkring ét rum, hvor der er fokus på rummelighed, detalje, modernitet og ikke mindst lys. Det mest essentielle ved huse i lavenergiklassen må dog være, at man får et hus, som behøver meget lidt tilført energi for at kunne fungere optimalt. Dette vil altså sige, at når du flytter ind i dit nye lavenergihus, vil du ikke alene kunne mærke besparelserne ved det mindre energibehov, du vil også leve mere miljørigtigt. Du vil med stolthed kunne sætte dig til rette ikke blot i dit nye hus, men i dit nye hjem.

Vi tilbyder både lavenergihuse, der kun bruger ca. halvt så meget energi som et normalt hus, men også de innovative passivhuse, som kan gå hen og blive næsten selvforsynende.

Hvad er lavenergihuse?

Lavenergihuse bruger kun halvt så meget energi som et hus, der blot opfylder kravene i bygnings-reglementet. Der er altså cirka en energibesparelse på 50%. Dette er én af grundene til, at flere og flere nybyggere vælger at opføre et lavenergihus, men det er langt fra den eneste. Ønsker om at kunne leve grønnere og tænke miljø og bæredygtighed ind i alle aspekter af dagligdagen fylder forsat mere hos danskerne – og med god grund. Bæredygtighed er et af de primære fokusområder i Danmark, og denne udvikling vil vi gerne støtte.

Det lave energiforbrug i lavenergihusene opnås ved god isolering, ekstrem god tætning, bedre og mere effektivt varmeanlæg og ved hjælp af solenergi. Stort set alle delene i huset arbejder sammen for at reducere boligejerens forbrug mest muligt. Sådanne tiltag bringer altså husets energiforbrug væsentligt ned. Kommer du fra et almindeligt hus, vil du meget hurtigt kunne mærke store besparelser på forbrugsregnskabet.

Med et lavenergihus kan du altså få dit unikke og energibesparende drømmehus i lavenergiklasse, så du kan tænke på miljøet, samtidig med at du sparer penge i det lange løb.

Der er mange valg, der skal træffes, når du overvejer at bygge et nyt hus. oneroom kan hjælpe dig med at bygge dit drømmehus i lavenergiklasse. Vi tilbyder nemlig også passivhuse.

Hvad er passivhuse?

En karakteristisk bestemmelse ved passivhuse er, at de har et energiforbrug til rumopvarmning, som ligger under 15 kWh/m2 bolig pr. år. Sammenlignet med lavenergihuse, som ligger under enten 35 eller 50 kWh/m2 bolig pr. år, forstår man godt, hvorfor passivhuse også kaldes superlavenergihuse.

Det lave energiforbrug i passivhuse kommer primært, fordi huset er enormt godt isoleret. Der er styr på alle byggedetaljerne, det er lufttæt og tilmed orienteret mod solen for at fange mest mulig varme derfra. Passivhuse sparer miljøet for flere tons CO2 om året, hvilket gør det til en ansvarlig investering i fremtiden. Byggeriet er fremtidsorienteret, bæredygtigt og langtidsholdbart. Tanken bag passivhuse er, at de har en ekstrem lav varmeudgift, da huset er mere end almindeligt tæt. Samtidig vil der være et sundt indeklima, da tætheden i et passivhus kræver et ventilationssystem, som skifter luften aktivt.

Vælger du at bygge et passivhus, vælger du et yderst bæredygtigt byggeri med stor hensyntagen til miljøet. Der er selvsagt penge at spare på energiforbruget, da alle elementer i huset arbejder sammen for at reducere dit energiforbrug betydeligt. Faktisk vil det ved hjælp af solcelleenergi, sund fornuft og intelligent brug af teknik være muligt at gå hen og blive mere eller mindre selvforsynende.

I samarbejde bygger vi dit nye, fremtidssikrede hjem

oneroom tilbyder kun kvalitetshuse, og bruger kun solide og holdbare kvalitetsmaterialer. Samtidig vil det arkitektoniske udtryk i oneroom-konceptet sikre dig et lyst hjem med højt til loftet, en utrolig rummelighed og et hjem, der aldrig vil falde i ét med alle de andre huse på vejen.

Hvis du er parat til at tage et ansvarligt skridt ind i fremtiden, og få et miljøvenligt og bæredygtigt hjem, så er oneroom lige noget for dig. Vi ved, at ingen kunder er ens, så vi kan garantere et tæt samarbejde igennem hele processen, og kan også tilbyde dig et individuelt hjem tegnet i samarbejde med tegnestuen Bjarne Frost Design Office. Hos os er du sikret professionelt udførte projekter, kvalitetshuse og sågar faste priser, uanset hvilket slags hjem du drømmer om. Hele arkitekturen vil stråle af nyhed, og være et moderniseret bud på et nutidigt og anderledes hus.

Hvis lavenergihuse eller passivhuse er noget for dig, så lad os sammen bygge dit fremtidige drømmehus. Herefter håber vi, at du og familien vil stå for at gøre det til netop jeres drømmehjem.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi står parat til et uforpligtende møde, en fremvisning, eller en telefonsamtale såfremt du bare sidder med nogle spørgsmål. Du kan også tage et kig på vores nuværende projekter, og lade dig inspirere.