Arkitekterne bag OneRoom

OneRoom er udviklet af ”tegnestuenBjarneFrost” i Århus. Foruden boligbyggeri, erhvervsbyggeri og institutioner har tegnestuen siden etableringen i 1989 lagt streger til anerkendt design inden for belysning, møbler og interiør.

 

 

Idéen blev født i en lagerhal

Historien om OneRoom starter i foråret 2004, hvor arkitekten Bjarne Frost en dag skulle hente nogle ting hos en østjysk industrivirksomhed. Mens han stod i deres enorme lagerhal og ventede, blev han overvældet af lokalets nærmest overdimensionerede rummelighed. Samtidig pirrede de imponerende stålspær hans arkitektoniske nysgerrighed, og pludselig slog tanken, at det samme selvbærende princip måtte kunne bruges til en villa. Med andre ord: En bolig med ét stort rum som omdrejningspunkt, helt uden indvendige bærende vægge eller søjler til at diktere indretningen. - Og med en lofthøjde, der ville rykke grænserne for, hvor meget frihed og albuerum man ville kunne skabe i et sådant rum. Idéen var skabt!

 

 

Bjarne Frost er ejeren af tegnestuenBjarneFrost og er uddannet arkitekt på Arkitektskolen i Århus i 1985. Han har siden 1989 arbejdet som selvstændig med arkitektur og design. Tegnestuen har et fagligt stærkt team af arkitekter. Tegnestuen har brede kompetencer og beskæftiger sig både med boligbyggeri, institutionsbyggeri, erhvervsbyggeri samt ombygninger, men også lysdesign, møbel- og interiør design. Netop fordi arbejdsfeltet omfatter både helheder og detaljer, kan tegnestuen samle sine styrker i OneRoom huskoncept.


 

Har du lyst til at læse mere om tegnestuen, kan du besøge www.bjarnefrost.com

 

Nyheder

Vi er nu klar med OneRoom huse i 1 plan

I størrelserne 110m2, 145m2 og 165m2 til rigtig gode priser

Og fantastiske nye priser på OneRoom Compacthuse

Læs mere


OneRoom 195 opført i Fredericia.

 

Læs mere


OneRoom 240 opført i Risskov, ved Aarhus.

Læs mere